ErgoZonen

ErgoZonen

Min hjemmeside er under opbygning men du kan følge mig på min facebookside: ErgoZonen – for din sundhed, indre ro og balance. Mit navn ændres, når jeg har fundet det helt rigtige.

Jeg er uddannet ergoterapeut fra 2005 og har 12 års erfaring på voksenområdet samt mere end 3 års erfaring på børneområdet. Jeg har primært ydet støtte til voksne med ADHD, austisme-spektrum-forstyrrelser, hjerneskade, psykiske problemstillinger eller udviklingshæmning. Herudover har jeg undersøgt og trænet børn med særlige behov samt givet råd og vejledning til forældre og fagpersoner omkring børn, både på normal- og specialområdet

Det er blevet min passion at hjælpe børn, der har vanskeligheder med at deltage i hverdagsaktiviteter, har nedsat trivsel eller problemer med motorik og sansning. Derfor har jeg taget diverse kurser omkring sansebearbejdning samt børn og mental sundhed.

Jeg er desuden under uddannelse til eksamineret RAB Zoneterapeut, som forventes afsluttet juni 2021. Samtidig er jeg uddannet NADA-Akupunktør.

Børn kan have vanskeligheder med sansebearbejdningen, ved enten at over- eller underreagere på sanseindtryk. Måske oplever du, at dit barn har:

  • dårlig balance
  • svært ved at koordinere bevægelser
  • overdreven lys / lyd / lugt-følsomhed
  • søvnbesvær
  • udfordringer med at være vild / urolig eller meget stille
  • indlæringsvanskeligheder
  • svært ved at koncentrere sig
  • behov for meget faste rutiner og forudsigelighed
  • svært ved at mærke sin krop
  • svært ved at tage tøj af og på
  • et stort behov for kontrol
  • svært ved at spise og er til én bestemt type mad
  • udfordringer med berøring fra bestemt slags tøj
  • tendens til at undgå beskidte fingre

Ved hjælp at et grundigt struktureret interview af enten barnet eller barnets forældre udfylder jeg en Sensorisk Profil. Jeg tolker, skriver en rapport og giver en tilbagemelding af resultatet. Her kommer jeg med vejledning ift. hvordan barnet kan hjælpes til bedre trivsel og mulighed for deltagelse i hverdagslivet. Oftest er det ikke barnet, der skal ændres på, men nærmere omgivelserne omkring barnet. Ellers handler det om at tilpasse aktiviteterne til barnets sansebearbejdning.

Børn kan, som voksne, lide af stress, grundet et overbelastet autonomt nervesystem over en længere periode. Set med en naturvidenskabelig tilgang til nervesystemet, ændrer nervesystemet funktion, efter længere tids overbelastning. Adrenalin og noradrenalin mærkes i kroppen og kortisol påvirker hjernen. Samtidig påvirker nedsat blodtilførsel til dele af hjernen samt mave-tarmsystemet barnets evne til at overskue hverdagen og giver ondt i maven.

Måske oplever du, at dit barn har:

  • Konstant eller gentagne gange ondt i maven, uden nogen fysisk forklaring eller fund efter diverse undersøgelser. Lægen prøver måske med Movicol behandling.
  • Ondt i hovedet eller andre steder i kroppen, uden fysisk forklaring.
  • Oplevelser af hjertebanken og overfladiske vejrtrækninger, hvor kroppen ryster og sveder
  • Ængstelig adfærd eller decideret angst.
  • Mange, voldsomme vredesudbrud og nedsmeltninger, f.eks. efter skole.
  • Skolevægring
  • Nedsat appetit eller endda spiseforstyrrelse
  • Dårlig søvn
  • Manglende overblik og lyst til aktiviteter
  • Vanskeligheder med sansebearbejdning
  • Fortsat vanskeligheder efter evt. et Cool Kids forløb eller psykologhjælp.

Jeg hjælper barnet og familien, i et sprog tilpasset barnets kognitive niveau, med at forstå og finde frem til, hvad det er i barnets hverdag, der tænder nervesystemet. Jeg forklarer, hvad der sker i hjernen og i kroppen og anerkender altid barnets oplevelser. For når barnet siger, det har ondt i maven, så har det ondt – og forklaringen skal findes i hjernen; Nemlig i neurotransmittere og hormoner.

Når jeg sammen med barnet – og familien – har forstået og fundet frem til, hvad der belaster nervesystemet, skal vi i gang med behandlingen. Her skal vi arbejde netop med neurotransmittere og hormoner, for at få nervesystemet beroliget. Behandlingen – eller vejledning om behandling hjemme – består af 3 ting:

1) Sjov, fysisk aktivitet, hvor pulsen kommer op. Dermed frigøres endorfin, serotonin og dopamin, som gør os i godt humør. Derudover frigøres noget, der hedder BDNF; brain-derived neurotrophic factor. Dette beskytter eksisterende celler i hjernen og er med til at danne nye celler.

2) Berøring, hvor der frigives oxytocin og serotonin. Oxytocin er et hormon, der får os til at føle os godt tilpas. Serotonin er det samme, som der er i antidepressiv medicin. Berøring beroliger et uroligt nervesystem.

3) Dybe vejrtrækninger, hvor barnet øver, v.hj.a. tilpassede teknikker og aktiviteter, at trække vejret helt dybt. Dette beroliger ligeledes et uroligt nervesystem.

Jeg tager i tilgangen til barnet, samt i undersøgelsen og behandlingen udgangspunkt i Pernille Thomsens måde at anskue det overbelastede nervesystem samt behandling heraf. Hun har bl.a. skrevet bøgerne ”Børn, stress og søhestemad” samt ” Du skal huske at fodre din søhest”.

Jeg lægger vægt på, at det er jer som forældre, der kender barnet bedst, og jeg ved, hvor vigtigt det er at blive mødt i de frustrationer og følelser, man kan stå i, som forældre til et barn, der ikke trives.

Kontakt mig og få en gratis, uforpligtende samtale om mulighederne for undersøgelse, vejledning og behandling. Jeg glæder mig til at hjælpe dit barn til bedre trivsel og ikke mindst hele familien.