Recovery Road

Recovery Road

Det første skridt på vejen til at komme sig efter psykisk lidelse

Velkommen til 🙂

Mit navn er Maria Stokholm og jeg er stifter af Recovery Road.

Hos Recovery Road tilbydes ergoterapeutisk individuelt forløb, funktionsevnevurdering, sensorisk undersøgelse, undervisningsoplæg til borger/pårørende og fagprofessionelle, faglig sparring til fagprofessionelle, rådgivning og pædagogisk beroligende massage.
Der er særligt fokus på ergoterapi med referenceramme i sanseintegration, kognitiv adfærdsterapi og naturterapi. Et forløb vil altid tage udgangspunkt i den enkelte og blive tilpasset lige netop efter, hvad dine mål, ønsker og behov er.

Recovery Road er som et univers, hvor individuelle psykiske udfordringer møder et støttende fællesskab. Der er fokus på dig og din personlige genopbygning af dig selv, dine relationer og sin hverdag , hvor styrke og sårbarhed går i takt. Hvert skridt på denne vej repræsenterer et skridt mod mestring af hverdag med psykisk lidelse, livsglæde og tilfredshed, samt en sejr over indre kampe og en mulighed for fornyet håb.

I dette univers er vejen til recovery brolagt med udfordringer, men også med ressourcer, støtte, følgeskab, strategier og hjælpemidler. Det er et sted, hvor mennesker opdager deres egen styrke gennem modstand og lærer, at recovery ikke er en ensom rejse. Recovery Road er vævet sammen af klienternes fortælling, der spejler hvordan det er at leve med en psykisk lidelse samt triumfen ved at komme sig.

Besøg hjemmesiden recoveryroad.dk og kontakt mig for at høre mere om Recovery Road og hvordan et forløb kan tilpasses dig 🤗
Du kan også se mere på Recovery Roads Facebook side og Instagram, hvor der løbende postes oplæg.