Sans og samling
Sans og samling
Mit navn er Ingelis Arnsbjerg, jeg er indehaver af virksomheden Sans og Samling og har specialiseret mig i børn og unge.
Jeg har været privatpraktiserende ergoterapeut i 22 år, og har autorisation i Danmark og i USA.
Gennem mine ansættelser i Danmark og USA, samt min 22 årige konsulentvirksomhed, har jeg opnået stor erfaring med børn og unge, som har motoriske udfordringer og sensoriske bearbejdningsforstyrrelser.
Jeg er såvel fagligt som personligt stærkt engageret i at yde en ergoterapeutisk indsats for at fremme trivsel, læring, aktivitetsdeltagelse, praktisk og social funktion hos børn og unge med sansemotoriske udfordringer.
Som en af mine behandlingsmetoder tilbyder jeg lytteterapien Integrated Listening Systems (iLs) og Safe and Sound Protocol (SSP) , som du kan læse mere om her . Når jeg ser indikation for, at lytteterapi kombineret med ergoterapi er det rigtige valg, anbefaler jeg disse behandlingsmetoder. De har vist sig , at kunne have markant og positiv effekt på sensoriske bearbejdningsforstyrrelser, motoriske udfordringer, social adfærd og læring.
Jeg tilbyder derudover kurser og foredrag og deler derigennem min viden og erfaring om, hvordan pædagogiske teams, forældre og andre omsorgspersoner, kan fremme og styrke sansemotorisk udvikling og funktion hos børn og unge i hverdagen.